NY GUIDE til at skabe psykologisk tryghed i klassen
Hvordan styrker vi elevernes trivsel og fællesskab?
Hvordan skaber vi en klassekultur, hvor alle tør række hånden op og være sig selv – og hvor det er trygt at fejle, eksperimentere og lære nyt?
De spørgsmål besvarer Rikke Ulbrandt Henriksen og Susanne Tang i deres nye bog PSYKOLOGISK TRYGHED I KLASSEN, der udkommer i august
Med hverdagsnære cases fra folkeskolen giver bogen konkrete metoder og øvelser til at styrke psykologisk tryghed og en klassekultur med deltagelse, optimisme og robusthed.
Bogen indeholder også:
et spørgeskema til at måle og følge klassens grad af psykologisk tryghed
over 30 øvelser til brug i undervisning og skole-hjem-samarbejde.
Rikke og Susanne er i kombination et sandt eksempel på at 1 + 1 = 3!
Begge er de drevet af at skabe trivsel og har tilsammen brugt +42 år af deres arbejdsliv i folkeskolen, fordi de er vilde med at arbejde for øget trivsel og robusthed.
De har sammen og hver for sig lavet oplæg og kurser samt arbejdet med personlig udvikling hos både børn og voksne. Når Rikke til dagligt går på arbejde, går hun ind til sine skønne elever, hvor Susanne i stedet tager skolelederbrillerne på og primært beskæftiger sig med de voksne.
Kombinationen af deres uddannelser, som ud over begge at have en baggrund som læreruddannet, rummer også; Master i positiv psykologi, diplom i ledelse, diplomfag i kommunikation samt medier, coach og uddannelse som enneagrampractitioner.
Både sammen og hver for sig er de bevidste om at sætte deres topstyrker i spil i dagligdagen, og i mødet med dem risikerer du derfor at opleve; begejstring, humor, optimisme, lederskab, værdsættelse af skønhed, kreativitet og samarbejde 😊